...lidt om klubben
- I Esbjerg Søsport tror vi på, at det at være sejler er en livsstil, der bedst dyrkes i fællesskab.
Det atmosfærefyldte og spændende miljø i Esbjerg Havn er et godt udgangspunkt for et aktivt sejlerliv.
Og uanset, om du er til sejl eller motor, ung eller gammel, har Sejlklubben ideelle rammer og spændende initiativer, du kan blive en del af.
Klubben er medlem af Dansk Sejlunion og deltager aktivt i samarbejdet mellem Vadehavets Bådklubber.
- En veletableret sejlklub i rivende udvikling og med frisk saltvand i årene.
Esbjerg Søsport kan som en af de få sejlklubber i landet, præstere en fortsat medlemstilgang og er i dag en aktiv forening med over 300 medlemmer i en bred aldersgruppe, som hygger og udveksler erfaringer. Klubbens flåde består af både sejl- og motorbåde, store som små. Esbjerg Søsport er under stadig udvikling og mange forbedringer er undervejs.
...jo, der er meget at sejle efter
- Man hører tit frasen; ja men Esbjerg, der er jo ikke noget at sejle efter! MEN dette er ofte udsagn fra bådejere der aldrig har været længere fra kystlinjen end de kunne se land!
Sandheden er at vi her har et helt enestående farvand som selvfølgelig på mange måder adskiller sig fra måden at sejle på i de mere østlige egne, men som også har sin helt egen charme. Og uanset om man er den stolte ejer af en af de helt store både eller nyder livet i en mindre jolle, er der masser af maritine muligheder forude. Er man til sejl eller motor, er egentlig underordnet og destinationer som Fanø, Ribe, Rømø, Sylt og turen ad Ho Bugt til Varde byder på et væld af oplevelser for hele sejler familien og så er der jo selvfølgelig hele Vestkysten som er noget helt for sig selv og byder ind med de store fjorde i Nord og øen Helgoland samt indsejling til Eideren i Syd. Det gælder bare om at have den rette indstilling og nyde de kvaliteter som dette farvand tilbyder!
A
1.trin
Medlemsskab
af klubben
For at kunne søge en fast havneplads til din båd, er det et krav at være medlem af klubben og da uddelingen af pladser går efter medlemsnummer er det bare med at få sig meldt ind, hvorefter man har adgang til alle klubbens faciliteter.
B
- 2.trin
Fast
havneplads
Ledige pladser der kan søges, bliver meddelt medlemmerne når der er nogle og man betaler først for pladsen når denne tildeles. Skulle man ikke kunne få plads, er det ofte muligt at ligge på en såkaldt midlertidig låneplads.